i Gnasks skjulested

fugten driver af de mørke stenvægge der udgøre de mange endeløse og stinkende korridorer i kloarkerne under Ravnskjold, hvis man er kendt i disse klamme gange kan man finde vejen frem til et af de få steder der er tørt i de mange gange. her, i et dunkelt og ildelugtende rum bor Gnask. en gammel mølædt seng, en lille stol og et halvråddent bord, er de eneste møbler der er , ellers er der kun et lille bålsted, og et rør op til overfladen som kan lede røgen ud. ved indgangen hænger et muggent og hullet gardin, og fungere som dør. gulvet er halv belagt med sten og halvt bart jord. i det ene hjørne er en bunke skrammel som udgøre gnasks kælerottes bo. rotten er stor og sort, og gnask har givet den en guldring i øret, den hedder "pæst".

Gnask strækker sine grønlige lemmer. han mumler gnavent mens han fodre sin rotte. "årrgh! regn" surmuler han, da han hører regnens trommen gennem røg røret. *jeg må hellere få mig noget mad, jeg er også hunde sulten*. gnask går ud i kloarken, for at tjekke sine rotte fælder. i en af fælderne sidder en stor rotte fastklemt og halv mast, Gnask slikker sig om munden mens han river den fri af fælden, og sætter så tænderne i det rå kød.

Gnask lister stille gennem de fugtige gange lige udenfor sit skjulested, på vej mod overfladen. han kigger sig omkring i gangene for at være sikker på ingen så ham forlade sit skjulested, han surmuler for sig selv da han træder i noget ildelugtende snask. han bukker sig ned og lugter til den klæbrige substans. *mums* han lader sin tunger kører over klumpen, det er rottelort kan han smage. han dypper en finger og smager på det. *naaah den er for ny lavet* han trækker på skuldrene og går videre ud i kloarken (Gnask er nu ude i kloarkerne)

gnask pakker hastigt sine meget få ejendele sammen og tager sin rotte på skulderen. den hvæser lidt, men da gnask sender den et dræbende blink bliver den øjeblikkeligt stille og kryber sammen på hans skulder. gnask går hastigt ud. ( Gnask er igen i kloarkerne)